Sammenslutningen ”Les Plus Beaux Villages de France” har en fornuftig ambition, som den er lidenskabeligt optaget af: undgå, at landsbyerne ender som landsby-museer uden sjæl eller som døde landsbyer, der langsomt glider ud i den uendelige glemsel, men forsøge på at bringe landsbyerne i samklang med fremtiden, få livet igang igen omkring fontænen eller på pladserne under de århundredgamle linde- og platantræer.

Der er 143 medlemmer i Frankrig, og her kan De få mere at vide om de 4 landsbyer, der er udvalgt i Drôme: Montbrun-les-bains, Le Poët-Laval, Mirmande og La Garde-Adhémar.

Ved udkørslen fra Toulourenc-slugten, kommer Montbrun pludselig til syne, bygget op mod Ventoux-bjergskrænterne. Husene står stejlt og tæt opad skrænten, som himmelstræbende orgelpiber.

Husene er dækkede af okkerrøde tegl, og for at stå bedre fast er de snævre 3-4 etagers huse i Montbrun bredere foroven end forneden, som om de søger at slå rødder dybt nede i klippen. Slottet er kun en ruin, men der går historier om, at der var plads til 100 herremænd, deres tjenestefolk og 200 heste. Nutildags kan man gå derop i sommermånederne og nyde den kølige luft.

Den brolagte gade ”Calade du Grand Soleil” går stejlt ned langs bjergsiden og fører til byporten Notre-Dame, en af de 4 indgange til den gamle fæstning. Klokketårnet og kirken er de ydre tegn på Montbruns rigdom. Hvad angår kurbadene, så har de siden romertiden haft en gavnlig effekt på luftvejslidelser og gigtsydomme.

Turistkontoret i Montbrun
Tlf. 04 75 28 82 49.

 

Slot, malteserordenens kommandørbolig, museum for protestanternes historie i Dauphiné, antikvariat, et trestjerners hotel og... en personlighed. Intet mangler der i denne landsby, om hvilken man kan sige, at det er en enkelt mands værk. En ”oplyst” mand, der holder af kunst og gamle bygninger, Yvon Morin.

For at tilfredsstille sin lidenskab for malerkunst, skabte denne bygherre kunstcentret ”Centre d’art et d’animation Raymond du Puy”, der hvert år tilbyder nye udstillinger.

Nutildags er malteserordenens gamle kommandørbolig (12.årh) blevet restaureret under ledelse af en arkitekt fra kulturministeriet, og den er blevet klassificeret som det fjerde, fredede slot i Drôme.

Inde i ”Museet for protestanternes historie i Dauphiné” findes den ene af de to protestantiske kirke fra det 17.årh, der er tilbage i Frankrig.

Derudover er Poët-Laval også historien om en familie: Yvon Morins sønner, Bernard og Philippe, er henholdsvis bestyrer og vinkyper (med diplom fra vinuniversitetet i Suze-la-Rousse) på hotellet ”Les Hospitaliers”, og datteren, Mireille, leder antikvariatet.
Musikalske aftener om fredagen i sommersæsonen.

Museet for protestanternes historie i Dauphiné – tlf. 04.75.46.46.33

Centre International d'Art et d'Animation Raymond Du Puy - 
Yvon Morin - Tlf. 04 75 46 49 38.
f
Ancienne Commanderie de l'Ordre de St-Jean de Jérusalem
Tlf. 04 75 46 49 38.

Midt i mellem byerneValence og Montelimar, ligger Mirmande, et smukt sted, De aldrig vil glemme. Navnet Mirmande kommer af ”Mirus”, der betyder beundringsværdig, og af ”mandarer”, der betyder beherske.

I 1948 blev sammenslutningen af Mirmandes venner startet, og hver sommer organiserer den møder for kunstverdenens professionnelle og amatører.

I en af byens stejle gader kan De finde kirken Ste-Foy fra det 12.årh, der nu bruges til udstillinger og koncerter.

Mirmande er en befæstet landsby på bjergsiden, der i det 19.årh havde 3 000 indbyggere, der levede af silkeavl. Byen blev frelst fra faldefærdigheden af den kubistiske maler og forfatter André Lhote.

Byen fik i 1975 førsteprisen for Frankrigs smukkeste tage, og stedet er blevet beskyttet af geologen Haroun Tazieff, der også var byens borgmester.


2 km fra Mirmande bør De besøge Cliousclat, pottemagerlandsbyen med det charmerende pottemagerværksted, der er klassificeret af kulturministeriet på dets liste over historiske monumenter. I værkstedet er der nu et lille museum (Histoire de poteries – tlf . 04 75 63 15 60).

Turistkontoret i Mirmande – tlf. 04 75 63 10 88

Oppe fra det høje forbjerg ligger landsbyen, der har en lang historie, og i dag er et favoritsted for mange turister, og ser ud over den moderne verden, det ligger for dens fod.

I det 16.årh blev en af de lokale beboere berømt: baronen Antoine Escalin, der af Francois 1. blev udnævnt til ambassadør i Konstantinopel og til general for galejerne. Han byggede et slot i La Garde, hvoraf der er enkelte rester tilbage. Det var en imponerende renæssance-bygning, der mindede meget (bare i en mindre udgave) om slottet i Grignan, en anden af det provencalske Drôme arkitektoniske perler...